Samtaleterapi
– Øget livskvalitet, mere handlekraft, mindre belastning
Samtaleterapi
– Øget livskvalitet, mindre belastning
Flere og flere mennesker oplever, at det er udfordrende at håndtere de stadigt stigende krav og den kompleksitet, der præger både det private og det professionelle hverdagsliv.
I et forløb hos mig hjælper jeg dig med at genskabe overblikket og finde nye handlemuligheder. Jeg hjælper dig med at prioritere og balancere de områder af dit liv, der har størst betydning for dig og din mentale sundhed. Sammen styrker vi din evne til at fokusere på det, der har værdi for dig, træffe bevidste valg og sætte handling på disse valg. Formålet er at styrke det værdifulde og meningsfulde i netop dit liv, og derved øge glæde og livskvalitet.
Når vi taler om mental sundhed og et meningsfuldt liv, er det vigtigt at være opmærksom på, at mental sundhed og mening handler om mere end fravær af stress og mistrivsel. Mental sundhed og mening handler om det liv, du lever og de valg, du foretager. Vi mennesker trives, når vi lever og performer i overensstemmelse med vores egne værdier, fordi det er forbundet med mening for os; Når vi er den partner, vi ønsker at være. Når vi er den forældre, vi ønsker at være. Når vi er den leder eller medarbejder, vi ønsker at være.
Mental sundhed og mening handler i høj grad om mod til at skabe forandring, villighed til at tolerere ubehag og commitment overfor egne værdier. Jeg ved, at dette kan være vanskeligt, og i processen får du både støtte, konkrete værktøjer og træningsopgaver. Som erfaren universitetsuddannet psykolog, har jeg mange års erfaring fra både kliniske og erhvervspsykologiske opgaver, og jeg tilpasser forløb og værktøjer efter dine individuelle behov.
Vi tilbyder følgende:
- Samtaleforløb ved psykolog
- Samtaleforløb med lederinvolvering
- Mental sundhed og stresshåndtering – Gruppeforløb 8 sessioner
Alle forløb kan tilbydes på mit kontor eller online.
Du kan læse mere om vores Afbudsbetingelser og tilskudsmuligheder.