Parterapi
– Opnå dyb kontakt og bedre kommunikation
Parterapi er til jer, der ønsker bedre kommunikation og kontakt i jeres parforhold. Måske har I aktuelle udfordringer, der belaster jeres forhold og tynger jeres kommunikation i hverdagen. Måske har I et velfungerende parforhold, men I ønsker at stå endnu stærkere sammen og opnå bedre kontakt og gensidig forståelse. Parterapi kan både være en forebyggende indsats og en hjælp, hvis først det er gået galt.
Fokus i forløbet
Vi arbejder med jeres kontakt og jeres kommunikation. I parterapien træner I at tale sammen på en særlig måde. I får rammer og værktøjer, der styrker jeres evne til at kommunikere og skabe tryghed i kontakten mellem jer. Tryghed i jeres kontakt og kommunikation er afgørende, når hverdagen og udfordringer melder sin ankomst.
Når vi i parforholdet mister tryghed i kontakten, skabes der afstand mellem os. Vi begynder derfor at passe mere på os selv end på hinanden. Når det sker, så søger vi tryghed og kontakt andre steder. I skærmen, i fritidsinteresser, i arbejde, i sociale kontakter, i misbrug, blandt vennerne, i en affære eller til sidst i en skilsmisse.
I parterapien får I indsigt i parforholdets dynamikker, i de roller, der uundgåeligt udspiller sig, og i den udvikling, som parforholdet skal igennem for at udvikle sig til en stærk og tryg kærlighedsrelation, hvor der er forståelse for og plads til begge parter.
Hvordan foregår det?
Samtalerne foregår på mit kontor eller online. En samtale har en varighed af 75 min. I får øvelser og værktøjer fra samtalerne, så I kan arbejde videre i jeres hverdagsliv og genskabe den ønskede kontakt allerede tidligt i forløbet.
Om psykologen
Jeg er autoriseret psykolog og trækker på mange års erfaring fra både privat praksis og erhvervspsykologiske opgaver. I kan læse mere om min baggrund her
Pris
2.600,- første samtale for par (90 min.)
2.200,- pr. efterfølgende samtaler for par
Ved afbud senere end kl. 12.00 dagen før vores aftale og ved udeblivelser faktureres fuldt honorar. Læs mere her.